tirsdag den 19. februar 2013

Les PomPoms - #DIY - Forårs-PomPom'er lavet i hånden, lynhurtigt og uden skabelon

 Jeg har hevet et par forårsgrene ind i huset og synes der manglede et par farveklatter.
Så gik i gang med et pompom-værksted. Da jeg var lille mistede jeg altid tålmodigheden med de elendige pap-cirkelskabeloner man fik udleveret for at lave pompom'er. 
Det er så SUPERNEMT at lave i hånden, selv for små søde børnepølser, så hvorfor bruge tid og frustrationer på pap, der alligevel bliver pivskævt. Her er fotos og vejledning til et par dejlige timer:

"Hånd-pompom"
Vejledning,  stor pompom (2 fingre): 

Start med at lave en løkke.
Det skal fungere som ophæng.
Læg den om fingrene som vist.
Læg løkken som vist rundt om 2 fingre og snør garnet rundt om, så løkken kommer bliver holdt fast
Snor garnet rundt og rundt om fingrene
Stop, når det ser ca. således ud eller når du synes
(helst før fingrene bliver blå ;-))
Før nu garnet ind mellem fingrene 
Træk garnet af fingrene og bind midtersnørene så stramt som muligt!
Det er en god idé at binde en enkelt knude fra endesnoren til løkken, så det holder.
Klip de buede ender over.
Hold fast der hvor løkken møder midtersnøren.
Nu har du en dusk :-)
Trim enderne med en saks.
Gå grundigt til værks, jo tættere du tør klippe jo mere rund kan du få den
Du ender op med en masse fint garnaffald på bordet.
Det kan der fx. filtes noget af?
Færdig :-)
Hæng den fx. i en neon-stof ledning på lampen

Vejledning - lille pompom (1 finger):
Fremgangsmåden er stort set den samme som ovenfor, her et resumé:
Lav en løkke og vikl garn rundt om den på en enkelt finger.
Klip snoren af når det ser sådan her ud
Bind en knude på tværs, altså over midten.
Her er fotograferet at jeg binder knude på endesnoren og ophængs-løkken.
Skub garnet af fingeren. Nu skulle du gerne have en løkke og to ender.
Jo strammere du kan snøre midten jo bedre.
Hold i enderne og klip de buede kanter over.
Trim kanterne.
Et voila - endnu en sød lille pompom.
Den kan fx. hænge sammen med den anden på lampen, eller...
....på et par forårsgrene i stuen :-)
 Udvalg i dejlige friske forårsfarver.
Og det bedste er, at de små børnefingre også kan være med til at pynte huset med søde små pompom'er.


1 kommentar: